Poropanchax normani er en af de få killifisk man af og til ser i akvarieforretningerne, da fisken opdrættes kommercielt i Østen. Og da jeg på et tidspunkt faldt over et akvarium med Poropanchax normani i en akvarieforretning i Odense, så valgte jeg at købe en lille flok til et nyetableret akvaterrarium.

Navn:
Poropanchax normani hører til gruppen af stimefisk der populært kaldes lampeøjer på grund af deres reflekterende plet i den øverste del af øjet.
Poropanchax betyder at det er en Panchax med porer. Disse porer refererer til to rørformede kanaler af sanseceller (neuromast) over fiskens øje. Hver med kun tre porer (slægterne Lamprichthys og Plataplochilus har fire). Slægten Poropanchax er oprettet af den danske zoolog H. Stenholt Clausen i 1967.
Poropanchax normani er opkaldt efter den engelske ichthyolog (zoolog) John Richardson Norman fra naturhistorisk museum under British Museum.

Udbredelse:
Poropanchax normani kommer fra Afrika hvor den har et kæmpestort udbredelsesområde i et bredt bælte syd for Sahara. Udbredelsesområdet strækker sig helt fra Senegal og Gambia i vest og til den Hvide Nil i Sudan i øst. Poropanchax normani lever i savanne områder hvor den findes i små floder, bække og sumpområder med ret tæt vegetation.
Typelokaliteten for Poropanchax normani er Kiyawe floden tæt på byen Katagum i det nordlige Nigeria. Og hvis man syntes at der er noget der lyder bekendt ved Kiyawe floden, så skyldes det måske at floden har lagt navn til en anden killifisk, nemlig Pronothobranchius kiyawensis.

Beskrivelse:
Poropanchax normani har en total længde på maximalt 4 cm. Begge køn bliver cirka lige store.
Hannen er olivenfarvet med et sølv til lyseblåt skær på siderne. Skællene på ryg og sider har en smal mørkebrun kant. Ryg-, gat- og halefinne samt bugfinnerne er gule. Halefinnen har svage grålige halvmåneformede tværstriber. Ryg- og gatfinnen har på den bagerste del gråbrune prikker. Ryg- og gatfinnen samt bugfinnerne er forlængede. Store hanner kan have en tynd hvid kant på ryg-, gat- og halefinne. Brystfinnerne er farveløse.
Da fiskene i naturen har et kæmpestort udbredelsesområde betyder dette selvfølgelig også at der kan være forskelle i farver og tegninger mellem de enkelte populationer.
Hunnen er oliven-grå med et sølvskær på siderne. Skællene på ryg og sider har en smal mørk kant. Alle finner er farveløse.
Begge køn har en meget tydelig lyseblå reflekterende plet i den øverste del af iris.

Akvarieforhold:
Poropanchax normani er en stimefisk. Så for at fiskene rigtigt skal komme til deres ret kræves det at der holdes minimum 8-10 fisk sammen. Helst i et ikke alt for lille, godt tilplantet akvarium med åbne områder. En stime på 15-20 Poropanchax normani vil tage sig fint ud i akvarier fra 40-50 liter og selvfølgelig gerne større. Jo flere gemmesteder i form af planter, trærødder og lignende der er i akvariet, jo mere ser man fiskene i de frie vandområder. De mange skjulesteder giver helt sikkert fiskene en vis tryghedsfornemmelse. Akvariet bør være forsynet med en pumpe for at give lidt bevægelse i vandet.
Poropanchax normani kan holdes på alt fra regnvand til hårdt postevand og trives fint ved 20-26ºC. Og da det er en fredelig lille stimefisk, kan den sagtens holdes i et selskabsakvarium, sammen med andre fredelige fisk af passende størrelse.
Poropanchax normani æder alt levende foder i passende størrelse. Voksne fisk kan godt tage klare myggelarver. Men ellers er nyklækkede artemia, cyklops og siede dafnier det foretrukne foder. Fodrer man med klare myggelarver skal man være opmærksom på at myggelarver der ikke ædes straks, vil kunne æde eventuelle normani unger der måtte være i akvariet. Poropanchax normani kan også vendes til at æde tørfoder af passende størrelse.

Opdræt:
I et godt tilplantet akvarium med Poropanchax normani vil der fra tid til anden dukke unger op. Og det virker ikke som om at forældrene er specielt interesseret i ungerne. Så enkelte unger skal nok vokse op i et sådant akvarium. Jeg har selv haft unger i alle størrelser gående sammen med forældreflokken.
En mere effektiv måde at opdrætte fiskene på, er at tage en lille flok på 2-3 hanner og 3-6 hunner og sætte i et specielt opdrætsakvarium. Akvariet bør have enten filtrering eller svag gennemluftning. Og som legemedie kan anvendes enten javamos eller flydemopper. Efter ca. 8-10 dage fjernes fiskene igen og snart vil de første unger vise sig i akvariet. Æggene klækker efter 12-14 dage. På denne måde er alle ungerne stort set lige store under opvæksten. De nyklækkede unger er ret små og bør fodres med infusorier den første uges tid, indtil man er sikker på at ungerne kan æde artemia.
Allerede efter ganske kort tid får ungerne den karakteristiske "lysende" blå plet i øjet.
Efter en måneds tid er ungerne allerede ca. 12mm og begynder nu at ligne forældrefiskene. Ungerne skal dog være ca. 6-7 måneder inden de selv bliver legemodne.

Bemærkninger:
Denne smukke lille fisk fortjener helt sikkert større popularitet i hobbyen, både blandt killiakvarister men også blandt ikke killiakvarister. Netop killifisk som Poropanchax normani kan være med til at aflive mange af myterne om killifisk. Poropanchax normani kan leve i flere år, den er fredelig, æder stort set alt hvad den bliver tilbudt og så kan den uden problemer holdes i selskabsakvarium sammen med andre fredelige fisk af passende størrelse. Så i stedet for den klassiske stime neonfisk i selskabsakvariet kunne det være at du skulle forsøge dig med en stime lampeøjer.

Litteratur:

Wildekamp, R H	1995	Aplocheilichthys normani Ahl 1928
		A world of killies, Volume II, side 82-84.