Tour de France 2003 Tour'ens 100 års jubilæum     Af Finn Milvertz, Solrød Strand

Team CSC havde haft et ret dårligt tidligt forår, men efterhånden som sæsonen skred frem begyndte resultaterne at melde sig. Holdet kørte virkelig suverænt i klassikeren Liège - Bastogne - Liège som Tyler Hamilton så flot vandt. Nu var der atter noget ved at se cykelløb.
3. og 4. maj gik turen, sædvanen tro kan man næsten sige, til Jylland for at se Danmarks to største endagscykelløb, henholdsvis GP S.A.T.S. kat. 1.3 og CSC Classic kat 1.2. Jakob Piil vandt i fin stil CSC Classic og samme dag vandt Tyler Hamilton den samlede sejr i Romandiet Rundt.
Frankrig begyndte atter at blande sig i sommerferieplanlægningen. Og en ny "sommerferie-afstemning" i familien gjorde at Frankrig atter rykkede op på 1. pladsen!
Søndag d. 29. juni gik turen atter til cykelløb i Jylland. Denne gang var det DM i linieløb i Nibe der trak. Nicki Sørensen blev ny dansk mester og dermed var dannebrogstrøjen sikret til de Franske landeveje.

Set med team CSC briller startede Tour de France 2003 på værst tænkelige måde. Kort før mål på første etape er der massestyrt. Og på TV kan man se en forslået Tyler Hamilton trille i mål omgivet af holdkammerater. Senere får man at vide at Tyler Hamilton er blevet kørt på hospitalet og røntgenbillederne viser at Tyler har brækket kravebenet!!! Det ene af holdets trumfkort sat ud af spil inden Touren for alvor er startet! Sportsnyhederne på TV og Internet gennemtrævledes for at finde nyt. Kan Tyler fortsætte? Lægerne mener det er forsvarligt nok og Riis siger det er op til Tyler selv. Men det er tydeligt at hele holdet er rystet! Forpint af smerter vælger Tyler at sove på det inden beslutningen tages. Næste dag stiller Tyler til start og "pakket ind" i holdkammerater lykkedes det at gennemføre etapen uden tidstab. UTROLIGT! Tyler vil nu forsøge at hænge på frem til 4. etape, der er den frygtede holdtidskørsel. Om ikke andet så for at give holdkammeraten Carlos Sastre de bedst mulige forudsætninger for en topplacering i klassementet senere i Touren. Holdtidskørslen gennemføres i en efter omstændighederne for holdet rimelig tid. CSC bliver nr. 10, 1 min. 45 sek. efter det vindende hold, US Postal. Men vigtigst af alt, alle mand er stadig med! Efter første uge er holdet på mirakuløs vis stadig fuldtalligt. Men de kan vist godt trænge til lidt ekstra støtte fra et par supporterne når det for alvor går løs i bjergene, eller hva' <SMIL>

Og som læseren nok allerede har gættet; Fredag d. 11. juli midt på eftermiddagen blev kursen sat sydover mod Alperne. Nu skulle vi se Tour de France! "Glemt" var emsige og arrogante gendarmere og de timelange køer efter dagens etape. For nu stod den på CYKELLØB!!! Allerede lørdag morgen kunne vi køre af motorvejen ved Grenoble. Og efter at have provianteret gik turen mod Alpe d'Huez. Vi kom dog hurtig til at køre i kø. De sidste små 30 km frem til opkørslen til Alpe d'Huez tog 2½ time. Vi var atter tilbage i Tour cirkus! Turen op af bjerget til byen L'Alpe d'Huez forløb derimod uden problemer, lige bortset fra at det ikke lykkedes os at finde én eneste plads hvor vi kunne parkere. I byen kunne vi måske have fundet en plads til bilen, men ikke bare i nærheden af ruten og så var vi desuden sikre på at komme til at vente i timevis på at komme ned igen. Så efter en tur igennem målområdet kørte vi atter ned fra Alpe d'Huez. Lige øst for byen Bourg-D'Oisans, ved foden af Alpe d'Huez, fandt vi til gengæld en meget fin plads i rabatten lige ud til Tour ruten og med la Romanche floden lige på den anden side af vejen. Der slog vi lejr.

8. etape den 13. juli. Formiddagen blev brugt til en spadseretur i Bourg-D'Oisans. Byen er meget præget af dens beliggenhed for foden af det vel nok kendteste bjerg i Tour de France sammenhæng. På vejen hjem fra Bourg-D'Oisans fik vi handlet lidt ekstra proviant og vi fik også købt ind til en "interimistisk" markise til værn mod den bagende sol. Efter frokost fik vi os en kølende dukkert i la Romanche floden. Kl. 15.20 begyndte reklamekaravanen at køre forbi der hvor vi stod. De var lidt fedtede med reklamebraset! Kl. 16.32 kom de første to ryttere forbi. Det var Mikel Astarloza fra AG2R og den franske mester Didier Rous fra Brioches la Boulangere, der var i udbrud. Ca. 2½ minut efter kom en gruppe på ca. 30 ryttere med alle favoritterne. Forrest i gruppen var der et massivt opbud af US Postal ryttere, der satte et tempo der skulle kvæle enhver lyst til angreb inden det gik løs på Alpe d'Huez. I gruppen fik vi bl.a. også et glimt af Tyler Hamilton og endnu en CSC rytter. Lidt senere fulgte en gruppe på fire rytter, med bl.a. Michael Blaudzun. Han var frisk nok til smilende at give "thums-up", da han så os. Vi blev nu "inviteret" over til vores italienske naboer for at se TV. Og hvad ser vi: Tyler Hamilton i angreb på Alpe d'Huez. Ufatteligt! Ikke nok med at manden kører Tour de France med et brækket kraveben, nu angriber han også. Og Beloki måtte virkelig bruge kræfter på hver gang at lukke hullet, mens Lance Armstrong tilsyneladende bare måtte forsøge at hænge på. Utroligt! Ind imellem fjernsynskikkeriet blev der da også tid til at få heppet på de øvrige ryttere. Og vi så da både Nicolas Jalabert og senere også Jakob Piil og Nicki Sørensen. Iban Mayo, Euskatel, vandt etapen. Alexandre Vinokourov, Telekom, blev nr. 2, 1 min. 45 sek. efter. Og Lance Armstrong blev nr. 3, 2 min. 12 sek. efter. Tyler Hamilton blev nr. 7 i samme tid som Lance Armstrong. Sastre bliver næstbedste CSC rytter på en 20. plads 5. min. 26 sek. efter Mayo. Peter Lüttenberger bliver nr. 23, 6 min. 52 sek. efter. Michael Blaudzun bliver nr. 52, 18 min. 50 sek. efter. Nicki Sørensen, Nicolas Jalabert og Andrea Peron kommer ind med første gruppetto 31 min. 41 sek. efter Iban Mayo, som henholdsvis nr. 73, 92 og 93. Jakob Piil og Bekin Christensen kommer i mål med 2. gruppetto, 42 min. 19 sek. efter Mayo som henholdsvis nr. 130 og nr. 137. Efter dagens etape er Tyler Hamilton rykket op på en samlet 6. plads efter en utrolig flot etape. Sidste rytter og fejebladet var kun lige passeret, før vi kastede bilen ud på vejen og satte kursen østover mod Briançon. Selv om vi selvfølgelig kom til at holde i kø lidt længere fremme, gik turen dog rimelig smertefrit.

Da feltet nu skulle sydover ud af Alperne og de næste dages afslutninger ikke var på bjerge, valgte vi at bruge tiden frem til Pyrenæetaperne til lidt sightseeing. Vi kørte bl.a. over de i Tour de France sammenhæng vel næsten legendariske Col de Vars og Col d'Allos. Det er altid sjovt selv at opleve de bjergpas man ellers kun har set i TV. Og desuden er det da også en flot oplevelse i sig selv at køre rundt i både Alperne og Pyrenæerne. En tur igennem det utrolig smukke Grand Canyon du Verdon blev det også til.
Vi havde selvfølgelig jævnligt kontakt med familie og venner i Danmark bl.a. via SMS og blev på den måde holdt næsten "online" ajour med Tour'en. Således fik vi da også at vide at Jakob Piil vandt 10. etape med mål i Marseille. Virkelig flot. Dette var samtidig kraftigt medvirkende til at Team CSC rykkede op på 1. pladsen i holdkonkurrencen.

Efter at vi havde været en tur gennem Andorra var det atter blevet tid til at se cykelløb, nu i Pyrenæerne.
Allerede først på eftermiddagen fredag den 18. juli var bilen parkeret på en rigtig god plads ca. 3,5 km fra målet i Bonascre på Ax-3 Domaines.

13. etape den 19. juli. Sædvanen tro var vi tidligt oppe pga. larmen fra den megen aktivitet på bjerget. Så der blev fint tid til en spadseretur op til målbyen Bonascre, hvor der som forventet var masser af aktivitet. Bl.a. var DR-sporten, med Louise Bjerregaard i spidsen, ved at filme en svævebane der gik stort set hen langs hele opløbsstrækningen. Efter lidt proviantering gik vi tilbage til vores "lejr". I løbet af eftermiddagen fik vi hilst på nogle enkelte danskere. Ca. kl. 15.30 kom der for alvor gang i Tour-cirkus da reklamekaravanen begyndte at køre forbi. De var dog utrolig fedtede med skramlen. Stor var glæden derimod da første rytter på vej op imod os, kl. 16.45, viste sig at være Carlos Sastre Candil fra Team CSC. Flot. Kort tid efter fulgte Juan Miguel Mercado fra ibanesto.com. Ca. 2 minutter efter Sastre kommer der en gruppe med bl.a. Lance Armstrong i den gule trøje. Lige neden for hvor vi står sætter Zubeldia fra Euskaltel, et angreb ind og Jan Ullrich følger med. Tyler Hamilton sad desværre lidt efter denne gruppe, sammen med Christophe Moreau fra Credit Agricole. Næste CSC rytter er Peter Lüttenberger. Så fulgte Michael Blaudzun med Matthias Kessler fra team Telecom, på hjul. Nicki Sørensen sad i en mindre gruppe. Rytterne kom nu op enkeltvis eller i mindre grupper. Peron, Bekim, Piil og Nicolas sad alle med i gruppettoen. Efter gruppettoen fulgte enkelte ryttere og en af de sidste ryttere var Baden Cooke fra FDJoux.com i den grønne pointtrøje. Først kl. 17. 40 havde sidste rytter og dermed fejebladet passeret os. Carlos Sastre vandt etapen. Utrolig flot! Jan Ullrich kommer ind som nr. 2, 1 min. 1 sek. efter Sastre. Zubeldia bliver nr. 3, 1 min. 3 sek. efter og Armstrong må tage til takke med 4. pladsen, 1 min. 8 sek. efter Sastre og mister derved kostbare sekunder til Ullrich. Hamilton bliver nr. 10, 2 min. 34 sek. efter. Lüttenberger bliver nr. 20, 5 min. 58 sek. efter. Blaudzun bliver nr. 45, 16 min. 37 sek. efter. Nicki Sørensen bliver nr. 61, 18 min. 52 sek. efter. Piil, Nicolas, Peron og Bekim Christensen kommer ind med gruppettoen, 33 min. 14 sek. efter Sastre som henholdsvis nr. 107, 112, 125 og 129. Sastres flotte sejr betyder at han tager et gevaldigt skridt fremad i klassementet fra en 16. plads til en 9. plads. Hamilton glider derimod fra en samlet 4. plads ned på 5. pladsen. Turen ned fra Ax-3 Domaines gik selvfølgelig meget trægt. Først blev vi holdt tilbage af en gendarm som nu rigtig skulle vise hvem der bestemte og derefter gik det kun meget langsomt nedefter. Turen ned til Ax-les-Thermes for foden af bjerget tog 2 timer og 15 min. På vejen ned fik vi dog hilst på Carlos Sastre's fan-club.

Vores plan havde eller været at vi ville se 13., 14. og 15. etape, som alle var i Pyrenæerne. Men pga. varmen valgte vi nu at springe 14. etape over, for at kunne komme på en campingplads og få et tiltrængt bad. Til gengæld var bilen så parkeret på første parket lige neden for la Mongie på Tourmalet, inden vi spiste frokost den 20. juli. I løbet af eftermiddagen fik vi selskab af en dansk familie i en autocamper som parkerede ikke langt fra os. Vi tilbragte et rigtig hyggeligt døgns tid sammen med dem, mens vi ventede på og så cykelløb.

15. etape den 21. juli Igen var det tidligt op. Alt var indhyllet i en tæt "tåge" og denne "tåge" varede stort set ved hele dagen, kun afbrudt af et par solstrejf i ny og næ. Senere da vi kørte ned af bjerget viste det sig at det var lave skyer der hang rundt om bjergene. Og senere samme aften mødte vi på campingpladsen ved et rent tilfælde et par danske fyre som vi også havde talt med i la Mongie. De var gået et godt stykke oven for la Mongie og der havde der været fint solskin! Kl. 14.15 begyndte reklamekaravanen at køre forbi. Udbyttet var ikke overvældende, men bedre end i forgårs! Kl. 15.35 kommer Sylvain Chavanel, Brioches la Boulangere, forbi os som førte rytter. Ca. halvanden minut efter følger Santiago Botero fra Telekom. Først små 10 minutter efter følger Iban Mayo, Euskaltel-Euskadi, trækkende på Ullrich og Armstrong! Så fulgte først Christophe Moreau, så Haimar Zubeldia og så Ivan Basso inden en lidt større gruppe med bl.a. Alexandre Vinokourov, Tyler Hamilton og Carlos Sastre. Rytterne kom nu forbi enten alene eller i mindre grupper. Næste CSC rytter forbi os var Peter Lüttenberger. Nicki Sørensen og Michael Blaudzun sad i en lille gruppe. Senere fulgte også Andrea Peron og Nicolas Jalabert i en lille gruppe. Piil og Bekim sad i gruppettoen. Endnu et par enkelte ryttere kom nu svedende forbi, inden fejebladet kørte forbi os. På trods af at Armstrong senere styrtede på Luz Ardiden, da hans styr fik fat i en tilskuers souvenir-pose, vandt han etapen, 40 sek. foran Mayo, Ullrich og Zubeldia, der kom ind i nævnte rækkefølge. Bedste CSC rytter blev Tyler Hamilton på en 7. plads, 1 min. 10 sek. efter Armstrong. Carlos Sastre bliver nr. 11, 3 min. 12 sek. efter. Lüttenberger bliver nr. 20, 5 min. 36 sek. efter. Så følger Nicki Sørensen på en 37. plads, 11 min. 11. sek. efter. Michael Blaudzun som nr. 42, 13 min. 37 sek. efter. Peron, Piil, Nicolas kommer ind med første gruppetto som henholdsvis nr. 78, 91 og 92, 28 min. 36 sek. efter. Bekim Christensen kommer ind med den sidste store gruppetto som nr. 107, 34 min. 44 sek. efter Armstrong. Sidste rytter og fejebladet havde knapt passeret os, før vi svingede bilen ud på vejen og begav os nedad. I starten gik turen ned fint og forbavsende hurtigt, men kort før St. Marie-de-Campan gik der selvfølgelig "Fløjte-Kurt" i den og der gik præcis to timer inden vi har nede i St. Marie-de-Campan.

Bortset fra at vi havde holdt "varme-ferie" på 14. etape havde vi nu set de etaper vi var kommet for og vi begyndte at begive os nordover, med en masse sightseeing undervejs. Onsdag den 23. juli tilbragte vi i området i og omkring Cognac. Over middag begyndte vi at få SMS beskeder fra familie og venner om at Nicki Sørensen var med i et større udbrud. Lækkert! Senere fik vi at vide at nu var Tyler Hamilton gået efter udbrydergruppen. Så var Hamilton pludselig med i forreste gruppe. På vej op at dette år sidste alvorlige stigning, Col Bagarguy, og med næsten 95 km til mål, stak Tyler Hamilton af fra frontgruppen. Det blev en hektisk eftermiddag. SMS beskederne tikkede ind fra familie og venner og mellem cognac-smagningerne forsøgte vi at få endnu mere at vide om stillingen i løbet. Med ca. 30 km til mål var Hamilton over 5 min. foran feltet. Nu måtte det ikke glippe. Feltet skruede selvfølgelig tempoet i vejret da sprinterne begyndte at lugte blod. Det var utrolig nervepirrende "kun" at kunne følge en så spændende afslutning via SMS beskeder. Igen og igen blev der regnet på hvor meget et jagende felt kunne hente pr. 10 km og på 5 km og pr. km. Og hvor stærkt kunne en "vingeskudt" Tyler Hamilton med brækket kraveben køre. Og så alene over 95 km. Hamilton vandt etapen næsten 2 minutter foran Erik Zabel, der vandt feltets spurt. Utrolig flot!

Team CSC havde nu tre etapesejre i posen og et komfortabelt forspring i holdkonkurrencen, så vi mente nu at vi med god samvittighed kunne sætte kursen hjemover efter endnu et par dage med sightseeing. Vi fik i alt kørt 5625 km og var endnu en uforglemmelig cykelløbsoplevelse rigere. Jeg kan allerede nu sige at det er ikke sidste gang vi besøger verdens hårdeste cykelløb.

Copyright © 2003-2008 Finn Milvertz, All Rights Reserved
E-mail: milvertz@mail.dk